Tag Archives: MacBook Pro

Logic board reparation

Reparation af bundkort - logic board

Vi tilbyder fejlsøgning og reparation af bundkort til alle typer Apple computere. Fra et økonomisk synspunkt, kan det som regel bedre betale sig at udføre reparation af bundkort fremfor at udskifte det til et nyt eller genbrugt bundkort. Reparation af bundkort foregår ved at vi fejlsøger og finder de defekte elektroniske komponenter, som er skyld i fejlen. Derefter udskiftes de ved hjælp af ud- og indlodning af nye komponenter. Det kan bl. a. være modstande, kondensatorer, IC kredse, controllere, forstærkere og sikringer som vi udskifter under reparation.


 Fejl på Apple computere der skyldes logic board (bundkort) kan bl.a. være:

- helt død
- kan ikke tænde
- slukker af sig selv
- OSX starter ikke
- svagt lys i skærmen
- intet lys i skærmen
- intet billede på skærmen
- fragmenter i billedet
- tastatur virker forkert
- tastatur virker ikke
- oplader ikke batteriet
- kan ikke se batteriet
- m. fl.

Samme symptomer kan dog også vise sig ved fejl på andre dele end bundkortet, så det er derfor nødvendigt altid at lave en udførlig diagnose inden en eventuel reparationen påbegyndes.


Reparation af vandskade

Reparation af væskeskadede bundkort kræver en obligatorisk ultrasonisk kemisk rengøring, da det er vigtigt at vi er helt sikre på at bundkortet er fri for væskerester når vi måler med multimeter på logic boardet. Herefter vil vi gennemgå alle kredsløbene i bundkortet for fejl og udskifte de defekte elektroniske komponenter.


Defekt skærm

Udskiftning af defekt skærm: komplet skærmmoddul, frontglas eller LCD.

Det kan ofte bedre betale sig at skifte LCD-panelet alene hvis rammen og/eller frontglasset er intakt. Vi udskifter LCD paneler i alle MacBook, MacBook Pro, MacBook Air samt iMac modeller. I MacBook Pro Retina samt iMac Slim modeller er det dog nødvendigt også at udskifte frontglasset i forbindelse med LCD udskiftning.

Udvalgte priseksempler på reparation af MacBook skærm:
MacBook Pro Retina 13" skærm reparation: kr. 3600,-
MacBook Pro Retina 15" skærm reparation: kr. 3900,-
MacBook Air 13" skærm reparation: kr. 2800,-

Se flere priser på vores MacBook reparationer


Udskiftning af LCD panel i MacBook, MacBook Pro og MacBook Air

Har du en defekt skærm? Vi udskifter LCD panelet hvis det er ødelagt. Der kan være flere tegn på at skærmen er i stykker. Det kan bla. a være en flænge, en revne eller dybe ridser. Selve overfladen kan også have taget skade, coatingen er slidt eller nedbrudt. Der kan være opstået de-laminering i de indre reflektions- og polariseringslag hvilket giver mørke eller lyse plamager. Billedet kan være helt forsvundet eller meget svagt hvis det eksempelvis kun er baggrundsbelysningen der mangler (manglende baggrundsbelysning kan dog også skyldes en fejl i bundkort, ledninger eller terminaler). Der kan forekomme lodrette eller vandrette streger og pixelfejl.

Nyere LCD paneler har LED belysning mens ældre LCD paneler bruger CCFL belysning. Vi udskifter begge dele, men de kan ikke ombyttes, så hvis din Mac bruger en skærm med den ene type belysningskilde, så kan man ikke skifte til en anden type. Man er nødsaget til at skifte den til den samme type som den er født med.


Skift af glas i Macbook Pro og iMac

Hvis selve frontglasset er gået i stykker kan vi skifte glasset, uden at skifte LCD-panel eller rammen.

Vi skifter frontglas i alle modeller med glas på skærmen. I MacBook Pro Retina-modeller samt iMac Slim-modeller skifter vi også LCD-panelet i forbindelse med glas udskiftning, da LCD-panelet altid bliver beskadiget ved afmontering af det defekte frontglas pga. den ekstremt tynde konstruktion af skærmen.


Skift af komplet skærmmodul - frontglas, LCD-panel, webcam, ramme, kabler, hænglser mm.

Har din MacBook defekt skærm? Så kan vi tilbyde udskiftning hele skærmmodulet i MacBook, MacBook Pro, MacBook Pro Retina og MacBook Air modeller. Vi har både brugte og nye skærmmoduler til de fleste modeller. Kontakt os for mere information vedr. lagerstatus for komplet skærmmodul til netop din model.


Batteri eller SMC problemer

Batteri defekt

Hvis batteriet i din Mac er defekt så den enten ikke holder på strømmen særligt længe, eller den i værste fald slet ikke kan køre på batteri alene, så kan vi udskifte batteriet.

Vi tilbyder udskiftning af batteri i alle bærbare Apple computere.


Reparation af opladning og SMC chip

Bliver batteriet ikke ladet op? Kan computeren ikke "se" batteriet? Er der kryds i batteri-ikonet? Dette er spørgsmål vi stiller meget tit i forbindelse med henvendelser omkring opladnings- og startproblemer. Symptomer kan være forskellige, og mærkelige, hvis SMC chippen eller de dertilhørende kredsløb er defekte eller beskadigede. For eksempel kan det ske at computeren kun vil starte med strømforsyningen tilsluttet men kan sagtens køre videre på batteristrøm alene. Men samtidig kan den ikke køre på strømforsyningen alene hvis du tager batteriet ud. Underligt ikke...?? - Nej faktisk ikke for der kan sagtens være fejl i SMC chip eller andre vigtige kredsløb som styrer hele opladningsprocessen.

Vi tilbyder fejlsøgning, reparation og udskiftning af komponenter i ladekredsløb og SMC chip så computeren igen kommer til at virke normalt.


På udkig efter en brugt Mac?

  • Brugte Mac computere

Søger du en brugt Mac? Vi sælger second hand Mac computere med 2 års reklamationsret, 14 dages returret og så har vi prisgaranti.

På jagt efter en billig brugt Mac?
Vi er altid lagerførende i brugte Mac computere, og garanterer at du altid kan finde en god brugt Mac computer hos os. For at sikre at du får den bedste pris, når du skal købe en brugt Mac, giver vi derfor prisgaranti på alle vores second hand Mac computere. Dvs. hvis du finder en tilsvarende brugt Mac på en anden dansk webshop, så matcher vi prisen.
Se vores udvalg af brugte Mac computere her.

Gennemtestet brugt Mac

De Mac computere som sælges via Supermacshop, gennemgår omfattende hardware tests og alle interne samt eksterne hardware enheder rengøres omhyggeligt. Efter endt test,  installeres nyt styresystem og maskinen bliver sat til salg på Supermacshop. På den måde sikrer vi os, at du modtager en gennemtestet og velfungerende Mac fra os.
Vi sidder altid klar til at hjælpe, hvis du skulle have spørgsmål til vores brugte Mac computere før eller efter køb.
Så tøv ikke med at kontakte os på telefon mellem kl. 10-17, via email eller vores livechat. Vi besvarer mails hele døgnet alle dage.
Se vores udvalg af brugte MacBook Pro 13".

Vi yder naturligvis 2 års reklamationsret og giver 14 dages fuld returret jft. Dansk Købelov. Derudover har vi gratis fragt på alle ordrer over 2.000 kr.

Vi sælger også Apple reservedele

Vi er indehaver af Danmarks største udvalg af originale genbrugte Apple reservedele. Så hvis du er 'DIY-typen' så er vi leveringsdygtige i stort set alle reservedele til MacBook, MacBook Pro, MacBook Air, MacBook Pro Retina, iMac og Mac mini.
Søger du en reservedel, som ikke er i vores webshop, så kontakt os, så skal vi nok se om vi kan finde den til dig.

Se vores udvalg af nye og brugte reservedele til Apple computere i vores webshop.