32961330 - Man-fre: 10-17

Sådan nulstiller du NVRAM/PRAM på Mac

Hvad er NVRAM?

NVRAM er en forkortelse for “Non-Volatile Random-Access Memory”. NVRAM/PRAM er en del af arbejdshukommelse i en Mac, hvor indstillinger gemmes. Informationer om startsekvens, skærmopløsning, tidszone, lydstyrke, m.m. lageres i NVRAM. Hvis din Mac fra tid til anden begynder at opføre sig mærkeligt, kan det være til hjælp at nulstille NVRAM/PRAM.

PRAM reset

Sådan laver du NVRAM/PRAM reset på en Mac

Sådan udfører du en nulstilling af NVRAM:

NVRAM tastekombination
  1. Luk din Mac ned.
  2. Tryk og hold Kommando (⌘), Alt, P og R tasterne nede på tastaturet.
  3. Tænd din Mac igen.
  4. Fortsæt med at holde tasterne nede, indtil din computer genstarter tre gange. Du kan slippe tasterne efter cirka 20 sekunder, når din Mac ser ud til at genstarte. Hvis din Mac har en startlyd, kan du slippe tasterne efter den anden startlyd.
  5. Slip tasterne.

På Mac Mini, Mac Pro, iMac kan problemet fortsætte, og i så fald kan det være nødvendigt at udskifte batteriet på Logic Boardet. Batteriet på bundkortet i stationære Mac computere gemmer NVRAM-indstillingerne, når computeren er slukket.

NVRAM/PRAM på nyere MacBooks

Er din MacBook Pro fra 2016 eller nyere, skal du følge denne vejledning:

  1. Luk din Mac ned.
  2. Tryk og hold Kommando (⌘), Alt, P og R tasterne nede på tastaturet.
  3. Tænd din Mac igen.
  4. Fortsæt med at holde tasterne nede, indtil din computer genstarter.
  5. Slip tasterne. Hvis din Mac har en Apple T2-sikkerhedschip, kan du slippe tasterne, når Apple-logoet vises og forsvinder for anden gang. Hvis din Mac bruger en firmwareadgangskode, skal denne først deaktiveres.

For strømrelaterede problemer kan du forsøge med nulstilling af SMC (System Management Controller). Dette kan bl.a. hjælpe med problemer som opstartsvanskeligheder og udfordringer med opladning.

NVRAM på Mac computere med M-processor

Proceduren for NVRAM/PRAM gælder for Mac computere baseret på Intel. Mac computere med M-processorer har ikke en procedure til at nulstille NVRAM, og de har heller ikke en SMC. For Mac computere med M-processorer, kan det være nok at slukke computeren i nogle sekunder.

Skriv en kommentar