Mine cookies

32961330 - Man-fre: 10-17

Kan man selv reparere en Mac?

Med værktøj og teknisk snilde, kan du reparere din Mac

I nogle tilfælde kan du godt reparere din Mac. Der er nemlig reparationer, som kan udføres relativt nemt. Hvis f.eks. batteriet er slidt ned i din MacBook, kan det i ældre MacBook Pro og MacBook Air, let udskiftes med det rette værktøj. Det gælder også en række reparationer, som jeg vil forsøge at belyse i denne post.

kan jeg selv reparere min mac

Du kan selv reparere din Mac

Vi anbefaler ikke at du selv reparerer din Mac, medmindre du ved hvad du laver. Det er nemlig yderst vigtigt at have styr på hvordan elektronik håndteres, inden man begynder at reparere. F.eks. er det enormt vigtigt, at afmontere netledning og batteri, når du arbejder i den. På den måde slipper du for kortslutninger. Husk så vidt muligt at benytte plastikværktøj og sørg for du er jordet.

Skift selv batteri i din MacBook

Der er en del ældre MacBook Pro og MacBook Air modeller, hvor batteriet er nemt at udskifte. Det kræver blot et kompatibelt batteri samt et par skruetrækkere. Ofte følger værktøjet med batteriet. Bemærk at batteriet er limet i fast i kabinettet i mange modeller, så hvis du ikke har erfaring med batteriskift i disse modeller, anbefaler vi dig at søge hjælp hos en professionel Mac reparatør.

Skift SSD harddisk i din MacBook

En anden operation, som også hører til blandt de mere simple, er SSD harddisk udskiftning. I I I ældre MacBook Air og MacBook Pro, er det muligt at udskifte SSD harddisk. Du får nemt adgang til SSD harddisken ved at fjerne din Macbooks bundskruer. SSD harddisken er lige til at afmontere med en enkelt skrue. Du skal blot sørge for, at have det rigtige værktøj klar. Når du har udskiftet SSD, er du klar til at installere nyt macOS.

Installer selv macOS

Det er ret nemt selv at installere macOS på din Mac. Du skal blot boote op i recovery mode, for at få adgang til macOS installation. Husk at din Mac skal være tilsluttet internettet, da installationspakken skal downloades fra Apples servere. Hvis du har mulighed for det, vil jeg anbefale at du benytter en kablet forbindelse under download. Det er hurtigere og du minimerer risikoen for udfald, og derved også sandsynligheden for fejl.

Det skal du IKKE gøre, hvis du selv vil reparere din Mac

Gennem årene er jeg stødt på rigtig mange artikler online, som angiveligt skulle være en hjælp, hvis du selv vil reparere din Mac computer. Eksempelvis er der rigtig mange artikler online, som fortæller at du skal lægge din MacBook i ris i flere uger, hvis du har spildt vand i den. Det gælder også for rengøring, hvor jeg er stødt på artikler, der fremmer brugen af støvsugere ifm. rengøring af computere. Det skal du naturligvis ikke gøre, fordi en støvsuger kan afgive statiske ladninger, og derved skade din computer.

Der findes desværre rigtig mange af de her reparation-hacks, som alle har det tilfældes, at de ikke virker.

Hvor kan jeg få hjælp til at reparere min Mac?

Hvis du ikke ønsker at få repareret din Mac hos en reparatør, er der rigtig mange gode steder online, hvor du kan finde hjælp i artikler og video. Et god sted er hos ifixit.com, hvor du får adgang til en stor database med velskrevne hjælpe artikler til reparation af Mac computere.

Kan jeg få repareret min Mac gratis?

Du kan få repareret din Mac vederlagsfrit hvis den stadig er underlagt 2 års reklamationsret. Her skal du enten aflevere den hvor du har købt den eller hos et autoriseret værksted. Vi anbefaler et autoriseret Apple værksted til reklamationssager, da de ofte er hurtigere end de større Apple forhandlerkæder.

Hvor kan jeg købe Apple reservedele?

Du kan købe Apple reservedele gennem vores webshop, hvor vi har både nye og brugte dele på lager. Der er adskillige webshops og fysiske forretninger, hvor du kan shoppe reservedele til din Mac computer.

Kan jeg få penge for min ødelagte Mac?

Hvis du ikke vil reparere din Mac, kan du også vælge af sælge den. Vi opkøber defekte og fungerende Mac computere, som vi restaurerer og sælger i vores webshop. De Mac computere som er for ødelagte til at sælge videre, splittes op og de fungerende reservedele bruges til reparationer.

Hvor skal jeg gå hen, hvis jeg vil have Mac repareret hos en professionel reparatør?

Som computer indehaver, er du rigtig godt stillet hvis du har brug for reparation. Der er nemlig rigtig mange computer reparatører i Danmark. I 2023 er der mere end 2.500 registrerede reparatører i Danmark. Bor du i Storkøbenhavn har du rigtig gode muligheder for at finde en reparatør, der er nemlig mere end 700 at vælge mellem. Vi håber naturligvis, at du benytter os, når du har brug for Mac reparation.

Skriv en kommentar