Start din Mac fra en ekstern enhed
Hvis du har brug for at starte din Apple computer fra en ekstern disk, kan du følge denne guide, hvor vi trin for trin forklarer, hvordan du gør.
1. Forbered dit eksterne medie
- Sørg for, at den eksterne enhed, det kan være et USB medie eller en harddisk, har et bootable macOS styresystem installeret; ellers vil det ikke fungere.
- Du kan oprette et bootable medie via Terminal eller ved hjælp af et tredjepartsprogram som eksempelvis Disk Creator.
2. Tilslut den eksterne enhed til din Mac
- Tilslut mediet til din Mac via en port (USB-C, USB-A eller Thunderbolt afhængigt af din model).
3. Genstart din Mac
- Klik på i øverste venstre hjørne og vælg Genstart.
4. Åbn boot menuen
- Lige efter genstart skal du holde én af følgende taster nede:
- Intel baserede Apple computere: Hold Option (⌥)-tasten nede, indtil Boot menu dukker op.
- Apple Silicon (M processorer): Hold tænd/sluk-knappen nede, indtil du ser “Indlæsningsindstillinger” (det tager ca. 10 sekunder).
5. Vælg den eksterne enhed i oversigten
- I boot menuen kan du se en liste over tilgængelige drev/medier.
- Vælg den eksterne enhed, du ønsker at boote fra, og klik på Fortsæt eller tryk Enter tasten.
6. Deaktiver sikkerhed (hvis nødvendigt)
- På nyere MacBooks (med Apple Silicon eller T2 chip) kan sikkerhedsindstillinger blokere muligheden for boot fra eksterne medier.
- hvis du oplever det:
- Genstart til Gendannelsestilstand (hold Cmd (⌘) + R under opstart).
- Gå til Hjælpeprogrammer > Startsikkerhedsindstillinger.
- Sæt sikkerheden til Medium eller deaktiver “Forhindr boot fra eksterne medier“.
- Bot fra mediet igen.
7. Boot fra enheden
- Din Mac starter nu fra det eksterne medie.